Mindesamvær

Vidste du, at du har mulighed for at benytte sognegårdens gode rammer til mindesamvær?

Du kan reservere lokaler og bestille menuer ved at kontakte kirkekontoret på tlf. 8615 7801 mandag til onsdag 10-12, torsdag 15-17 og fredag 10-12.

Praktisk info om mindesamvær

  • Leje af eet lokale til mindesamvær koster 750 kr. Hertil kommer prisen for menuen.
  • Du skal bestille mindst 20 kuverter til en mindesammenkomst i Åby Sognegård.
  • Vi har to menuer:
    Menu 1, hvor en kuvert består af to stykker smørrebrød, ½ stykke franskbrød med ost, kaffe/te og småkager (80 kr.)
    Menu 2, hvor en kuvert består af kaffe/te, kaffestang og småkager (55 kr.).
  • Der er plads til max. 40 personer i eet lokale i sognegården.
  • Du kan leje op til tre lokaler.
  • Du kan bestille op til 120 kuverter til mindesamvær i sognegårdens lokaler.
  • Du har også mulighed for at holde mindesamvær i krypten i Åbyhøj Kirke, hvor der er plads til max. 20 personer.
  • Du kan bestille op til 20 kuverter til mindesamvær i krypten. 
  • Vær opmærksom på, at betalingen gælder det bestilte antal kuverter. Vi kan desværre ikke give penge tilbage, hvis det skulle vise sig, at der kommer færre gæster til mindesamværet end beregnet.
  • Vi har desværre ikke mulighed for at levere flere kuverter end det bestilte.  
  • Du kan leje sognegårdens lokaler op til tre timer ad gangen. 
  • Med i prisen følger en eller flere sognegårdsværter, som sørger for anretning og oprydning.
  • De fleste vælger at få en samlet regning hos bedemanden, så vi sender gerne fakturaen til denne.
  • Du har også mulighed for at få en separat faktura via mail for mindeværet alene. Her betaler du via bankoverførsel og har 14 dages betalingsfrist.
  • Du er meget velkommen til at servere vin, øl og sodavand til mindesamværet, som du selv har taget med. Vi vil dog bede dig om at tage tomme flasker og kasser med, når mindesamværet er afsluttet.
  • Du er meget velkommen til at servere mere og andet mad end det, vi tilbyder i vores to menuer. Dog vil vi gerne, at du ikke erstatter maden fra den valgte menu med din medbragte mad.


Redigeret juni 2019.