Du er her: 

Tænkepauser // eksistenssamtaler

Gl Åby Kirke

Tænkepauser er samtalesaloner i Gl. Åby Kirke. Vi skal drøfte eksistens og livets store spørgsmål og nå dybere end smalltalk. Kirkerummet bliver indrettet til lejligheden med sofamøblement, så det fremmer samtalen og den gode atmosfære. 

Inden aftenens tema sættes i gang, er der mulighed for at få lidt mad og noget i glasset. Samtalesalonen indledes med et oplæg fra en af forfatterne til bogserien Tænkepauser. Temaet vil også blive belyst ganske kort af en af Åby Sogns præster. Herefter sættes samtalen i gang i mindre grupper.

 

Tid & sted:    Gl. Åby Kirke, Åby Kirkevej 1, 8230 Åbyhøj

                     

                      19. november kl. 19.30-21.30: Peter Lodberg om tro

                      28. januar kl. 19.30-21.30: Anne Marie Pahuus om kærlighed

                      1. april kl. 19.30-21.30: Mai-Britt Guldin om sorg

 

Pris:               75 kr. inkl.. mad og drikke. Betaling sker samtidig med tilmelding på MobilePay 880975, mrk. ’Tænkepause’.

 

Der er plads til max. 40 deltagere. Tilmelding sker her eller til kirkekontoret på telefon 8615 7801 // aaby.sognaarhus@km.dk. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet og senest tre dage før arrangementet.

 

Tro

Tro er fast tillid til det, vi håber på, overbevisning om det, vi ikke ser. Vi har brug for at tro, fordi troen orienterer os mod fremtiden. Uden fremtidsmuligheder visner vi. Men hvad tror vi på i dag, og hvad vil der ske med troen i fremtiden?

Peter Lodberg er professor, dr. theol. ved Aarhus Universitet

 

Kærlighed

Kærlighed er både velkendt hverdag og livets største gave. Vi skal se på de historiske forventninger til kærligheden og hvordan disse forventninger har præget os og stadig gør det i dag. Filosofien om kærlighed belyses med menneskeskæbner fra både virkelighedens verden og med nogle af de skikkelser, vi kun kender fra film, sange og bøger. Vi ser nærmere på, om venskabet kan gøre kærligheden rangen stridig som det største og ser på hvordan tillid, lidenskab, medleven og hengivelse går igen i de forhold, vi har til det mest dyrebare i vores liv.

Anne Marie Pahuus er lektor i filosofi og prodekan på Aarhus Universitet

 

Sorg

Den tid, den sorg, siger vi. Men den tid kommer altid. For sorg er et grundvilkår for os alle. Engang vil vi miste dem, vi elsker, og de vil miste os. Sorgen giver os smerte, længsel og fortvivlelse. Men det gør den kun, fordi den er uløseligt forbundet med kærligheden og dét, der har betydning for os. Hvis vi finder ud af at mærke tabets betydning og leve med sorgen, har sorgen også potentiale til at lære os at leve.

Mai-Britt Guldin er psykolog, ph.d., og sorgforsker ved Aarhus Universitet

 

 

Del dette: