Søndag formiddags gudstjenester er stedet, hvor både børn, unge og voksne mødes, og der er meget ofte en eller flere barnedåb. Vi synger både gamle og nye salmer, og hver måned har sin gennemgående nye salme. Vi bruger brød og druesaft til nadveren, så alle kan være med. Under prædikenen er der mulighed for at børn kan gå ned i kirkens krypt, hvor de kan lege og tegne.

Efter gudstjenesten er der mulighed for en kop kaffe og en lille snak.