Gudstjeneste i den blå time

 

Vi mødes i Gammel Åby kirke til en gudstjeneste, der er lidt anderledes end den, der er om formiddagen i sognets kirker.
I den blå time lytter vi til jazzmusik, vi synger en blanding af nye og gamle salmer til jazzakkompagnement, vi er stille sammen, deler brød og vin sammen siddende i en cirkel, vi tænder lys og lytter til digte og bibellæsninger. Prædikenen er en refleksion over det tema, salmer og læsninger slår an. Gudstjeneste i den blå time er tænkt som et refleksionsrum, en opladningsstation på vej ind i en ny uge.

Gudstjenestens faste orkester er TRIO SAGA.


Gudstjenesterne er planlagt og afvikles af frivillige og ansatte i Åby sogn.


Se kalenderen for datoer.