Spaghettigudstjeneste

Velkommen til Spaghettigudstjeneste i Åby Sogn.
Den første torsdag i måneden kl. 17 indbyder vi børn fra 0-10 år og jer som forældre til en kort gudstjeneste og fællesspisning bagefter.

Ved gudstjenesten ringer kirkeklokken, vi synger salmer og bevægelsessange, hører bibelhistorie, beder Fadervor og går på opdagelse i kirkerummet.

Bagefter går vi i sognegården og spiser vi spaghetti og kødsovs, som vores frivillige har lavet.

Det koster 30 kr. for voksne og er gratis for børn. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Vi holder sommerpause i juni, juli og august.

Se kalenderen.