Du er her: 
onsdag09sep2020

Sogneeftermiddag - Tilmelding!

onsdag09sep2020 kl. 14:00 - 16:00

På vej mod en ny Højskolesangbog.

Vi tager snart afsked med den 18. udgave af Højskolesangbogen. Vi vil synge nogle af de sange herfra – gamle som nye – som vi nødigt vil tage afsked med! Og selv om den nye sangbog stadig er omgærdet med stor hemmelighedsfuldhed, skal sløret forsigtigt løftes for, hvad vi har i vente!

Erling Lindgren, der er organist og har komponeret mange iørefaldende melodier, fortæller og spiller for til fællessang.

Åby Sogns Menighedsråd indbyder til sogneeftermiddage den 2. onsdag i måneden kl. 14-16 i Åby Sognegård på C. A. Thyregodsvej 49, hvor vi har et bredt, seriøst og underholdende program. Undervejs serverer vi kaffe og brød, synger fællessange og afslutter med Fadervor. Kaffen koster 25 kr. per gang.

Af hensyn til Covid19 vil vi bede om tilmelding senest mandag inden til kirkekontoret tlf. 86157801 eller e-mail aaby.sognaarhus@km.dk.

Det er også her gangbesværede kan bestille kirkebil senest samme onsdag kl. 11.00.

Vil du vide mere om Sogneeftermiddage? Kontakt Ulla Holmgaard på tlf. 5117 2750 eller uh@aaby-sogn.dk.

Vi indleder sæsonen i september med en kort andagt inden dagens foredrag og afrunder sæsonen med en udflugt 2. onsdag i maj.

Udvalget for Sogneeftermiddage er: Karen Sørensen, Anni Køhler, Karin Thomsen, Gertrud Kristensen, Inger Johansen, sognepræst Susanne Bach Ramsdal og kirke- og kulturmedarbejder Ulla Holmgaard.

Lok.1,Lok.2,Køkken,Lok.3