Du er her: 
onsdag10feb2021

Sogneeftermiddag - Tilmelding!

onsdag10feb2021 kl. 14:00 - 16:00

Mands minde eller mennesker på min livsvej

Med baggrund i sine erindringsbøger, Åbne Døre, Man lever af det, man får skænket og Misklang og samklang vil biskop emeritus Kjeld Holm fortælle om sit møde med en række mennesker, som gjorde en forskel, som gjorde hans og andres liv større. Mennesker, som gav ham en dybere forståelse af historien, kristendommen, kunsten og politik. 

Åby Sogns Menighedsråd indbyder til sogneeftermiddage den 2. onsdag i måneden kl. 14-16 i Åby Sognegård på C. A. Thyregodsvej 49, hvor vi har et bredt, seriøst og underholdende program. Undervejs serverer vi kaffe og brød, synger fællessange og afslutter med Fadervor. Kaffen koster 25 kr. per gang.

Af hensyn til Covid19 vil vi bede om tilmelding senest mandag inden til kirkekontoret tlf. 86157801 eller e-mail aaby.sognaarhus@km.dk.

Det er også her gangbesværede kan bestille kirkebil senest samme onsdag kl. 11.00.

Vil du vide mere om Sogneeftermiddage? Kontakt Ulla Holmgaard på tlf. 5117 2750 eller uh@aaby-sogn.dk.

Vi indleder sæsonen i september med en kort andagt inden dagens foredrag og afrunder sæsonen med en udflugt 2. onsdag i maj.

Udvalget for Sogneeftermiddage er: Karen Sørensen, Anni Køhler, Karin Thomsen, Gertrud Kristensen, Inger Johansen, sognepræst Susanne Bach Ramsdal og kirke- og kulturmedarbejder Ulla Holmgaard.

Lok.1,Lok.2,Køkken