Fra 1. oktober 2010 anmeldes en fødsel normalt af jordemoderen.

Hvis forældrene ikke er gift, og man ikke før fødslen har afgivet omsorgs- og ansvarserklæring til Statsforvaltningen, kan en udfyldt omsorgs- og ansvarserklæring afleveres på kirkekontoret, C. A. Thyregodsvej 47, senest 14 dage efter fødslen.

Læs mere på www.personregistrering.dk
 

Alle børn skal navngives senest et halvt år efter fødslen. Anmeldelsen sker til kirkekontoret. Navngivelse kan ske i forbindelse med dåb eller ved anmeldelse til kirkekontoret.

Du kan frit vælge fornavne ud fra en liste fra Familiestyrelsen over godkendte fornavne. Se listen på Familiestyrelsens hjemmeside.

Har forældrene samme efternavn, får barnet dette efternavn straks ved fødselen.

Har forældrene forskelligt efternavn, kan de som hovedregel vælge, hvilket af disse navne barnet skal have.

Navneændring

Anmeldelse om ændring af fornavn, mellemnavn og efternavn sker ved personlig eller skriftlig henvendelse til kirkekontoret.

Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft. Læs mere om loven og muligheder for navneændring her

Læs desuden mere om navngivning og navneændring på Kirkeministeriets hjemmeside.

Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, så skal du kontakte kirkekontoret 

Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.

Du aftaler med kirkekontoret hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder som oftest sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse kl. 10.30 i enten Åbyhøj eller Gl. Åby kirke, men kan også foregå ved en særlig dåbsgudstjeneste, 1. lørdag de fleste måneder.

Inden dåben tilbydes I en samtale med den præst, der skal døbe barnet. I bedes tage kontakt med præsten ca 3 uger før dåben. Præsten gennemgår dåbsritualet sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens kristelige betydning.

Om faddere 

Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på mellem tre og fem faddere afleveres til kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent. Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.

Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner.

Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.

Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives

I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet. Hvis barnet er i akut livsfare, kan dåben foretages som nøddåb af en af de tilstedeværende, der selv er døbt.

Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten

Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.

Konfirmationsforberedelse 2012/2013
 

Elever, der ikke går på Åby skole eller Gammelgårdsskolen, men som ønsker at bliver konfirmeret i Åby sogn, skal selv kontakte kirkekontoret vedr. tilmelding.

Undervisningen begynder i uge 34, og søndag d. 2. september er der velkomstgudstjenester og informationsmøder for konfirmander og forældre.

Forud for undervisningsstart fremsendes der brev med flere informationer fra den præst som de enkelte klasser skal undervises af.

Når bryllupsklokkerne skal ringe...

Ønsker I at blive viet i en af folkekirkens kirker, skal I aftale vielsen med kirkekontoret ved den kirke, hvor I ønsker vielsen. For at en kirkelig vielse kan foretages, skal der foreligge en prøvelsesattest fra kommunen, hvor brudeparret eller en af parterne bor.

Vielse i folkekirken forudsætter at enten bruden eller brudgommen er medlem af folkekirken.

Forud for vielsen vil der som oftest foregå en samtale mellem brudeparret og præsten om vielsen. Salmer til vielsen aftales ligeledes mellem præst og brudepar.

Ved vielsen skal der ud over brudeparret være to vidner tilstede.

Der er ikke frit valg med hensyn til kirke. I har ret til bryllup i jeres egen sognekirke, eller til en kirke, I har en særlig tilknytning til. Se retningslinjerne på hjemmesiden under ”Kirkelige handlinger/Tilknytning til Aaby sogn” 

En kirkelig vielse skal foregå i en kirke. Hvis I ønsker at blive viet et andet sted, skal I ansøge biskoppen om tilladelse. En sådan tilladelse gives kun undtagelsesvis, bortset fra situationer, hvor vielsen må foregå på et hospital eller lignende.

Det er jo gammel skik, at venner og familie kaster ris over brudeparret, når det kommer ud efter bryllupshandlingen i kirken. Åby sogns menighedsråd har imidlertid haft denne skik oppe til drøftelse og vedtaget, at man ikke længere finder riskastning ønskelig på kirketrappen og området foran kirken.
To forhold er vigtige for denne beslutning:

a) Et dyreetisk hensyn. Der er blevet øget opmærksomhed på, at fugle kan få det meget dårligt, hvis de spiser en større portion ris, som de nemt kommer til, når de går i gang med risene, der ligger foran kirken efter en vielse. Vi ved godt, at ikke alle er enige i denne opfattelse, men vi vil lade tvivlen komme dyrene til gode og beder derfor om, at riskastning ikke finder sted.

b) Et renholdelsesmæssigt hensyn. Navnlig efter nykonstrueringen af kirketrappen og pladsen foran Åbyhøj kirke, hvorved området fik en ny slags belægning, er det blevet vanskeligere end tidligere at feje f.eks. ris op fra pladsen; en del sætter sig faktisk fast mellem de små sten, der nu udgør belægningen. Det samme gør sig gældende mellem chausséstenene foran Gl. Åby kirke. Så også af hensyn til personalet, der skal renholde områderne og af hensyn til trappers og pladsers generelle udseende beder vi om, at kastning med ris ikke finder sted.

Vil I være rare at videregive dette til jeres bryllupsgæster. 

Sådan gør man ved dødsfald

Registrering af dødsfald sker på baggrund af lægens dødsattest.

Tid og sted for begravelse eller bisættelse aftales med kirkekontoret.

Ved dødsfald henvender man sig almindeligvis til en bedemand, som hjælper med de praktiske ting og med at udfylde en anmodning om begravelse eller bisættelse. Kirkekontoret kan dog også være behjælpelig med udfyldelse af papirerne.

Sognepræsten i bopælssognet er begravelsesmyndighed og godkender anmodningen om begravelse eller bisættelse.

I den forbindelse er det begravelsesmyndighedens primære pligt at sørge for, at begravelsen eller bisættelsen sker i overensstemmelse med afdødes ønsker.

Begravelsen eller bisættelsen skal normalt ske senest otte dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet).

Normal tager man medlemskab af folkekirken som udtryk for, at afdøde har ønsket en kirkelig begravelse. Som medlem af folkekirken har man krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.

Er man ikke medlem af folkekirken, har man ikke krav på, at en præst medvirker, når man bliver begravet eller bisat.

Er afdøde medlem af folkekirken, men har den afdøde afgivet ønske om, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker til begravelsen eller bisættelsen, bør man fremlægge dette ønske for sognepræsten.

Er den afdøde ikke medlem af folkekirken, men ønsker den afdødes familie at begravelsen eller bisættelsen skal ske med medvirken fra en præst på trods af den meningstilkendegivelse, der ligger i at stå udenfor folkekirken, bør man drøfte det med sognepræsten.

I begge tilfælde er op til den enkelte præst at vurdere, om der bør medvirke en præst til begravelsen eller bisættelsen.

Begravelses-/bisættelsesgudstjenestens gang og salmerne aftales mellem præsten og de pårørende. Man synger normalt tre/fire salmer, og præsten holder en prædiken/tale, der som oftest inddrager personlige træk om afdøde, men som især er en forkyndelse af det kristne evangelium ind i dødens og sorgens situation. 

Aaby Sogns menighedsråd har vedtaget tilknytningskriterier for at få foretaget kirkelige handlinger i vores kirker. Dette har vi været nødsaget til i forhold til de ressourcer, vi har til rådighed.

Det er naturligvis en vanskelig proces og en meget følsom beslutning, men det har været nødvendigt at træffe en sådan beslutning.

Tilknytningskriterier for folk uden adresse i sognet – i forhold til at få foretaget kirkelige handlinger i Åby sogns kirker.

Personer uden bopæl i, men med tilknytning til sognet, har adgang til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirker.


Tilknytning til sognet er:

- at man er døbt i sognet.
- at man er konfirmeret i sognet.
- at man har boet i sognet.
- at ens nære pårørende, dvs. forældre, børn, ægtefælle, har bopæl eller gravsted her.

Andre tilfælde hører under sognets præsters frie vurdering, idet der tages hensyn til sognets personalemæssige og finansielle ressourcer.

OBS! Der kræves kun et af punkterne opfyldt.


Tilknytning til sognet er IKKE:

- at man bor ved sognegrænsen
- at kirkerne findes kønne
- at bedsteforældres gravsted er beliggende her.



Ovenstående er besluttet på menighedsrådsmøde den 28. april 2009.
 

At dele sorg, savn og ensomhed med andre i samme situation kan være med til at give fornyet livsmod.

I samarbejde med Folkekirkesamvirket i Århus har folkekirkerne i Århus Vest i fællesskab oprettet tilbud om Sorg og Livsmodsgrupper.

Der er også et tilbud her i Åby sogn, ligesom der er mulighed for at vise videre til andre grupper.

Ring og hør nærmere hos sognemedhjælper Lisbeth Andersen,
tlf. 87 34 40 55, e-mail: la@aaby-sogn.dk

eller sognepræst Inger Margrethe Mikkelsen, tlf. 86 15 91 99, e-mail: immi@km.dk